![]() |
|
Kvorning
Landsbyen i dagDer er ca. 410 indbyggere i Kvorning sogn og omkring 210 i Kvorning by. Indbyggertallet i Kvorning by har været svagt faldende i de sidste 10 år (1994-2004). Der har været en pæn tilflytning af børnefamilier til området, mens nogle ældre er flyttet væk pga. manglende service. Befolkningen er dog rimeligt godt blandet med børnefamilier, midaldrende og ældre. Der er udelukkende private ejerboliger i byen, hvoraf nogle dog anvendes til udlejning. Der står få huse til salg i byen i øjeblikket, men det går lidt op og ned. Der er ikke opført nye huse i byen i mange år. Der er for et par år siden udstykket 4-5 grunde i den nordlige ende af byen. Der er ingen dagligvarebutikker i Kvorning, men en frisør, møbel- og tæppeforretning og radio/tvforhandler. Der er kun et fuldtidslandbrug tilbage i byen, men til gengæld er der et par mindre fabrikker (plastposer, trælegetøj). Derudover er der lidt andre mindre håndværksvirksomheder.
Der er ingen skole eller børnepasningsmuligheder i Kvorning. Børnene fra området hører til skolen/børnehaven i Hammershøj. I Hammershøj er også et større udvalg af kultur- og fritidsaktiviteter, som benyttes af Kvorningborgerne. Der er en god kollektiv trafikforbindelse mellem Viborg og Randers (med stop i Hammershøj), der også kører om aftenen og i weekenden. Derudover er der en asfalteret banesti (Hammershøj-Ørum-Viborg), der benyttes flittigt til skole- og fritidstrafik og gåture. I Kvorning er der lys, plads og luft omkring én og boligpriserne er pænt lave. Det er sammen med byens centrale placering ift. de større byer med arbejdspladser, service og kultur en kvalitet. Trafiksaneringen af hovedgaden i byen har også været et plus – skønt der stadig køres for stærkt. ProblemstillingerI det følgende er opstillet en række problemstillinger, som er rejst af byens borgere i forhold til byens fremtidige udvikling:
Landsbyens fremtidMål/ønsker
Projektforslag
Fakta om landsbyen
|