Vejrumbro

Landsbyen i dag

Vejrumbro skylder Nørreåen og ådalen sin eksistens. Byen har en fortid som pramdragerby, og senere som station på banestrækningen gennem ådalen. Spor af disse gamle infrastrukturer kan endnu aflæses i landskabet - jernbanen er blevet til en rekreativ stiforbindelse, mens pramdragervejen ned til åen blot anes som en svag forhøjning i landskabet mellem byen og åen.
Før i tiden har man ofte oplevet, at åen gik over sine bredder om foråret, og derfor ligger byen langt fra selve åen. Den tætte og direkte kontakt til vandet mangler derfor, selv om åen i kraft af ådalen er meget nærværende i byen.
Byens primære rekreative arealer ligger da også i det grønne område langs banen mellem byen og åen. Her ligger petanquebanen, og her holdes Sankt Hans, sommerfester mv.
Byens skole fungerer idag som friskole. I tilknytning til skolen ligger idrætspladsen, som igen støder op til et andet grønt område, et mindre skovareal omkring »kærlighedsstien«. I dette område finder man også spor fra forgangne tider, i form af »Mælkevejen«, en gammel hulvej, som blev brugt til at transportere mælk til mejeriet.
I den nordlige del af byen ligger et nyt, endnu ikke færdigudbygget boligområde. Der er enkelte ledige byggegrunde tilbage, så der er ikke akut behov for nye byudviklingsområder.
Byens karakteristiske, bananformede struktur medfører, at der mangler gode stiforbindelser mellem den nye, nordlige bydel og området omkring skolen og Idrætspladsen. Der er ganske vist Kærlighedsstien, men den har karakter af natursti, og egner sig ikke til cykler og barnevogne.

Vejrumbro Kirke.

Vejrumbro Forsamlingshus.

Problemstillinger

• Trafikken, og især hastigheden ind i byen og på Landevejen er et generelt problem
• Kontakten til åen kunne være meget bedre
• Det grønne område ned mod åen anvendes ikke så meget som det burde. Der mangler blandt andet et toilet og legefaciliteter.
• Der er mange foreningshuse i byen, men det er et stort ønske med bedre, mere sammenhængende faciliteter til foreningerne, for eksempel i form af et fælles foreningshus.

Landsbyens fremtid

Mål/ønsker

• Liv ned til åen, åen op til byen. Nørreåen og Nørreådalen er byens vigtigste attraktioner. Målet er at skabe bedre adgang til åen, at trække aktivitet ud i det grønne område ned mod åen, og at bruge åen til at profilere byen overfor turister.
• Forbindelsen mellem byen og det grønne rum skal styrkes ved at anlægge en plads, der strækker sig fra Hovedgaden ud i det grønne rum.
• Samtidig lægges der op til, at Missionshuset kan inddrages som fælleshus, hvis det bliver muligt at erhverve huset.
• Et andet aspekt er at trække aktiviteter helt ned til åen - og at trække de kanofarende fra åen op til byen. Der skal anlægges en overnatningsplads i form af shelters og primitiv teltplads. Samtidig skal der anlægges en sti på den gamle pramvej, Derved bliver det muligt at komme fra åen til aktiviteterne, købmanden og toilethuset i det grønne område.
• Byens stinet skal forbedres, så der skabes endnu bedre forbindelser i byen. Forbindelser, der også kan bruges til at fortælle om byens historie.
• Skolens faciliteter, især legepladen, skal forbedres.
• Endelig er det et særskilt tema at skabe bedre mødesteder for byens borgere, herunder især unge og ældre.

Projektforslag

• Toilethus. Der skal bygges en toiletbygning i forbindelse med det grønne område og en kommende kanolandingsplads. Det vil være til gavn for både beboere og turister på åen og banestien.
• Kanolandingsplads. En kanolandingsplads med primitiv teltplads og shelters kan placeres ved den gamle pramvej.
• Liv i det grønne område. En lang række funktioner kan placeres i det grønne område. Udover petanquebanen kunne det være beachvolley, naturlegeplads og bålplads, samt en økobase der kan placeres tæt ved det grønne område, eventuelt i missionshuset
• Samlingssted. Der mangler et samlingssted til de unge og til aktivklubben – og til beboerne generelt. Der er to muligheder: Bedre udnyttelse af FDF-hytte, klubhus og forsamlingshus, eller – på sigt – en ombygning af missionshuset.
• Stiforbindelser. I forbindelse med kanolandingsplads etableres stiforbindelse til Nørreåen. Stien bør forsynes med lav belysning. Den kan videreføres som en »pramdragersti« langs åen, evt. via gangbroer til et fugletårn på den modsatte side af åen. Der ønskes bedre belægninger på eksisterende stier.
• Byhistorie. Materiale indsamles, og er tilgængelig via borgernes hjemmeside: www.vejrumbroborger.dk. Der laves infostandere med information om byens historie, eventuelt suppleret med tavler ved særligt interessante bygninger.
• Trafik. Rundkørsel ved Hovedgaden/Nørreåvej. Trafikdæmpning ved Østervangsvej. Byporte ved alle indfaldsveje. Sikker skolevej langs amtsvejen i form af gang- og cykelsti fra Fælledparken  til skole og idrætsplads. Torvedannelse med optegning af P pladser og busstoppesteder ved købmanden. Helleanlæg ved Nørreåvej/Fælledvej.

Fakta om landsbyen

Indbyggertal	Ca. 365 indbyggere i Vejrumbro by og i alt ca. 600 indbyggere i Vejrum sogn. Antallet af indbyggere i Vejrumbro har de sidste 10 år ligget på mellem 340 og 365 personer.
Boliger
Erhverv
Butikker	Købmandsgård
Skole
Institutioner
Kollektiv trafik
Foreninger
Mødesteder
Links	www.vejrumbroborger.dk
Øvrigt	Der blev i november 2004 afholdt et planværksted i Vejrumbro, hvor der blev udarbejdet en borgerplan for byens udvikling. Borgerplanen danner udgangspunkt for strategien for byen. Se borgerplan: Borgerplan_Vejrumbro.pdf (1282 KB)